Luft til vand-varmepumpe

En luft til vand-varmepumpe henter energien fra luften udenfor og overfører varmen til husstandens varmtvandsbeholder. Det varme vand bruges herefter til opvarmning via husets almindelige radiatorer eller husets varme vand i badet eller køkkenet.


Når luft til vand-varmepumpen først er installeret, er det lige så nemt som fjernvarme. Varmepumpen er nemlig fuldautomatisk og kræver ingen daglig vedligeholdelse. Blot et enkelt årligt serviceeftersyn.

Der findes mange forskellige luft til vand-varmepumper, og pris og kvalitet hænger sammen. Samtidig er det vigtigt at vælge en løsning, der passer til det enkelte hus, herunder antallet og størrelsen af radiatorer, husets isoleringsgrad m.v.

Varmepumper er i dag meget effektive. De bedste varmepumper har energimærkning A+++ og har en meget høj SCOP-værdi. De bedste har således en SCOP-værdi på 5, hvilket betyder, at for hver gang din varmepumpe bruger 1 kW el, får du varme for 5 kW.

Vi sælger og monterer kun luft til vand-varmepumper af højeste kvalitet – primært af mærket Panasonic, hvor du i øvrigt får 5 års fabriksgaranti ved montering. Jysk Rør & VVS er Panasonic PRO-Partner.