Jordvarmepumpe

En jordvarmepumpe, typisk blot kaldet jordvarme, fungerer således, at anlægget omdanner varmen fra jorden i undergrunden til varmt vand i radiatorer og brugsvarme via boligens varmtvandsbeholder.

Det er energimæssigt den mest effektive varmepumpe, I kan få, men også den dyreste i investering. Samtidig kræver jordvarmeanlæg, at der er plads til at lægge slanger i jorden.

Når jordvarmepumpen først er installeret, er det lige så nemt som fjernvarme. Varmepumpen er nemlig fuldautomatisk og kræver ingen daglig vedligeholdelse. Blot et enkelt årligt serviceeftersyn.